Heri: 400 meter forude (Erechtheion ved en rasteplads) Adams skabelse (Gud i en tylsøsters, foret med engle) Akvarium (Den grønne sal) Arvefølge (Sønnen sprænger hagesmækken) Bartholdi og frihedsgudinden (Om natten blir glorien gennemblæst) Brev (Jeg findes et sted mellem kærlighedsløftet og regningen) Brikker, tabt (Skægget stikker ned i tragten) Bro (Hun skræver over vejbaner, bilerne oplyser hende) Den globale paryk (Smidige sække udspyr byer) Det komplementære gækkebrev (Orkestrets digitalpuls) Dirigentens ørkensang (Hvis nodeskovene fældes) Efterskrig (Ser fakirernes sømslette oppefra) En afsked (Du forlader din plads, du forlader os nu) Equivocal forks II (Vi glor fra akvariet) Fakir (Hjertet gør kroppen til stempel) Forelskelse (Ballet over brønde, den festligste aften) Fra andre syndfloder (Dét år var et skylag tilovers) Frimærke (Med vandmærket silende nedover baghodet) Fugtigt eksil (Tapetet ruller op og ned, man spiller efter mønstret) Gummiby (I snor efter sportsfly: flaprende tandrækker) Haj over hoved (VVVVVVV) Heksehurtigt (Vender mig i bålet - se) Hest på et glastag (U U) Himmelflugt (Stewardesserne vakler, tynget af sminke, med skyer for ørerne) Hjem-v (Den vilde Valravn höit i Masten synger) Horisontens rede (Jeg flytter fra stuen igen) Håbløshed (ASDF) Ild (Røde faner smælder om fægternes kroppe) Infiltration for koncertflygel (Smilende flygel) Istapper, æg (VVVVVVV) Klodens intellekt (Jordskælv er mit visitkort, jeg lever) Langsomme cirkler (Han svinger sin stok over bankende hjerter) Le chahut (De dansende rejst til en vifte af ben) L̀escalier des au revoir (Mens trappen bare løber for at indhente sorgen) Livsglæde (Jeg tvang dem af tøjet) Menneskelig konkretion (Jeg læner frem) Middelalderligt affald (Rustent og koldt i sit kredsløb, skudt ud med raket) Muse skubber rullestol med torso (Ve mig, hvem sønderrev snoren?) Notat fra det sixtinske kapel (Rom skal i min balje, vaskes) Næstenfang (Fiskene dunker mod ruden, vil ind) OlfertFischersgade 5, no. 2 (Identiteter siver ud af munden) Ouverture (Gennemlyste møllevinger) Pastorale med indbygget katastrofe (Moderne gris bestormer have) Rundform (Et klaver der pustes op) Saturn (Min ring er tabt og gløder) Scherfigs reklame (En dag vil brysterne skvulpe fra gavlen) Selvmad (Den store Kok slår løs på skallen) Selvmorderen (Her er ikke plads) Selvportræt (Daglig skræmsel) Skulptur (Jeg klager hermed (skud fra hoften)) Soveværelset i Arles (Hvor er her varmt min ven) Stokken (Skove drypper noder ned) Sukkerstykke (Tangen slap, jeg sank mod koppens bund) Svaner set gennem tårer (0 0) Svimmelt (Nætterne, dagenes skygger, og dagene farer forbi) Søvngængere (Niagara necesse) Taktfuldt (Strygerne vækker musikken) Teknisk uheld (Dugen mellem undertekster) The lucid luxury of hyperaestheticism (Bliv lys! og solen bruser) Toner (Udenom de sorte tænder) Tril øjne mod ordenes bowlingkegler (Fugle af metal forsvinder) Tænder (Vi blev vandet med mælk og slog rødder i kæberne) Tændstikker (Meningen venter vi på) Vinkelret på månen (Runde skygger triller efter hælene, ad søvnens trappe) Violinen. Nice, vinteren 1917-18 (Violinen på lit de parade henover stolen) Vægtløst (Orkestret vejer intet) Øjets trompet (Jeg tegner et æble, blir sulten) Ørkensyn (Flimrende for øjnene: pyramidens myretue)