Lektørudtalelse

I fire lange fortællende digte følger læseren en kvindes kamp gennem en krise fra hun mister sin elskede til hun ni måneder senere vender sig mod livet igen. Den døde er med overalt, men denendelige erkendelse af »det evige fravær« får verden til at styrte sammen: indlæggelse, elektrochok, selvmordstanker og endelig - dér på sygehuset - et nyt, helende kærlighedsmøde: »Findes der ensammensmeltning af kroppe og af sjæle, / som hæver al lidelse og smerte?« - Digtene er holdt i bekendende jeg-form, den eneste rigtige når nerverne virkelig blottes, og selv om det har været sværtat få alle de forskelligartede følelser og reaktioner med over i sproget - klicheerne lurer om hjørnet, - tror jeg, at digtene vil kunne gribe mange læsere