Lektørudtalelse

Forfatter: Annemette Suhr

For første gang kommer bogen uforkortet på dansk. Den er nyoversat efter den originale udgave, og den udkommer mens Det Ny Teater i København spiller musicalen for fulde huse. Historien fra 1911 om Fantomet i Pariseroperaen der forelsker sig i en ung sangerinde og som gør alt for at vinde hende fænger da også med det samme, og den gysende fortælling gives med ind i mellem charmerende humor. Den er vævet sammen over stof fra blandt andet myterne om Orpheus i underverdenen og Faust. Spændingen bygges op omkring mysteriet om Fantomet; er han spøgelse eller menneske med følelser og drifter som alle andre? Forfatteren har en tendens til at ville give så mange hændelser som muligt naturlige forklaringer - vel typisk for hans egen tid. Det kunne måske gøre den mindre interessant i en tid hvor mange mennesker søger det mystiske og overnaturlige, men jeg tror nu den vil finde mange læsere. Historien og tanken om et væsen der lever i skjul under jorden på grund af en deformitet er åbenbart en af dem der griber os igen og igen For elskere af gys - og opera!