Lektørudtalelse

Forfatter: Morten Brynildsen

Kort om bogen

Ubeskriveligt smukke fotos pryder denne forkortede, illustrerede udgave af bestselleren Træernes hemmelige liv, der giver os et indblik i træernes hemmelige sprog, følelser og udvikling. Et must for alle naturinteresserede

Beskrivelse

I skoven kan træerne kommunikere med hinanden. De drager omsorg for hinanden, støtter de svageste for fællesskabets bedste og står med fælles front mod skadevoldende insekter og svampe. Andre godartede svampe er deres venner, som de vokser sig store med i symbiotiske forhold, hvor svampenetværkene under jorden kan nå imponerende størrelser. Denne illustrerede udgave er - i forhold til originalen - større i formatet, hvilket giver plads til de mange, farvestrålende fotos fra naturen, som illustrerer Peter Wohllebens tekster

Vurdering

Denne forkortede og smukt illustrerede udgave skal nok nå flere læsere end den originale, uforkortede udgave. Bogens fotos er arkivfotos fra skove verden over. Desværre er de ikke fra Wohllebens egen skov, som det er tilfældet i den uforkortede originaludgave

Andre bøger om samme emne

 Forsvaret og naturen. [Årgang] 2011 er spækket med smukke fotos fra vores egen natur, og bogen har også en pointe med, hvordan Forsvarets brug af naturen kan fremme biodiversiteten. Antologien Naturens sprog rummer mange spændende artikler om vores natursyn og de konsekvenser, det har