Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Laursen

Kort om bogen

To billedbøger om vennerne Bette og Bjerg. Fyldt med magi, mystik, kager og noget meget smukt der måske kommer fra rummet. I "Bette & Bjerg - rumtænnisten" finder Bette en blomst eller er det? Og i "Bette & Bjerg - bjerget af kager" er der en kagetyv på spil. For 3-6 år

Beskrivelse

I "Rumtænnisten" er Bette og Bjerg ikke helt enige om hvad det er, Bette har fundet. Bette mener det er en Rumtænnist og tager alene af sted, for at finde ud af hvor den kommer fra. I "Bjerget af kager" bliver alle Bettes nybagte kager stjålet, måske af en svuplup eller er det måske af den farlige kvomse? Indbundet, tryk på tykt papir med dobbelt dobbeltopslag til at folde ud bagerst i bogen

Vurdering

Sproget er underfundigt og poetisk. "Natten er jo en godnathistorie" siger Bette, mens hun studerer nattens stjernehimmel. Illustrationerne er så fine. Taktile akvareller i lækre farver. Tina Sakura Bestle og Hanne Bartholins to historier om vennerne Bette og Bjerg er skønne. Sikke et makkerpar. To herlige eventyr, hvor der er gode ord at smage på og noget at snakke om mellem børn og forældre. Er helt vild med Bette og Bjerg. Håber og glæder mig allerede til flere historier om de to venner

Andre bøger om samme emne

Der er mange billedbøger om to bedste venner. I serien om "Rita og krokodillen" fx Rita og Krokodille på skovtur er historierne hyggelige små hverdagsdramaer hvor Rita fører ordet