Advokatvagten - den juridiske skadestue

Advokatvagten hjælper dig med at klarlægge dit problem og give råd til, hvordan du kommer videre med din sag.

Om Advokatvagten

Advokatvagten kan sammenlignes med en slags juridisk skadestue, hvor der ydes mundtlig juridisk førstehjælp.

Du får et mundtligt råd og en hurtig juridisk bedømmelse af din situation

  • Du kan være anonym
  • Du behøver ikke opgive din indtægt
  • Du kan spørge om private juridiske problemer
  • Dine oplysninger bliver ikke noteret nogen steder
  • Det er gratis

Mange af spørgsmålene handler om skilsmisse, forældremyndighed, fast ejendom, leje af bolig, arveforhold og erstatning. Men der er ingen grænser for, hvilket juridisk problem, du kan spørge Advokatvagten om.

Åbningstider

Advokatvagten træffes tirsdage i ulige uger kl. 16.00-18.00 på Gentofte Hovedbibliotek, 1. sal.

NB! Advokatvagten træffes igen tirsdag den 16/1 2024 kl. 16.00.

Kønumre (10 pr. gang) kan trækkes på 1. sal fra kl. 15.30. Er der ikke flere numre, kan man ikke regne med at komme til.

Advokatvagten varetages af frivillige, lokale advokater. 

OBS: Tjek vores kalender for aktuelle åbningstider – Advokatvagten holder nemlig lukket i løbet af sommeren og til jul/nytår.