Biblioteket anbefaler: Bogen "Præsten i Vejlby og andre noveller"

Steen Steensen Blicher er kendt for at bringe den jyske hede ind i litteraturen som mere end blot en kulisse. Naturen fremstår som et spejl af menneskenes sind og skæbner, hvor den åbne, øde hede understreger ensomhed, længsel og tragiske livsforløb. Samtidig skildrer han ofte almindelige menneskers liv og konflikter, hvor kærlighed, sociale forskelle og skæbne spiller en afgørende rolle.

Hvilke fire noveller rummer novellesamlingen da?

Hosekræmmeren

I novellen Hosekræmmeren fra 1829 får Steen Steensen Blicher den solvarme midtjyske hede til at flimre som et vidtstrakt ørkenlandskab for øjnene af læseren. Den berømte åbningsscene, hvor fortælleren vandrer gennem lyng og muldvarpeskud, skaber en lang række sproglige paralleller mellem den flade, danske natur og en næsten eventyragtig verden.
 

"Stundom, når jeg har vandret ret ud i den store Alhede, hvor jeg kun har haft den brune lyng omkring og den blå himmel over mig; når jeg vankede fjernt fra menneskene […] Ak! den lykkelige ørken er både min og din, er alles, er ingens."

Novellen fortælles af en jeg-fortæller, der under en vandring på den jyske hede besøger en hosekræmmer og hans familie. Her møder han datteren Cecilia, som er forelsket i den fattige Esben, men hendes far vil ikke lade hende gifte sig med ham, fordi han ønsker en rigere svigersøn. 

Esben rejser derfor bort for at tjene penge og beder om, at Cecilia ikke bliver gift med en anden imens.

Da fortælleren vender tilbage seks år senere, opdager han, at historien har fået en tragisk udvikling. Faderen er død, og moderen fortæller den sørgelige historie om, hvordan Cecilias ulykkelige kærlighed er endt i dyb psykisk ulykkelighed, næsten vanvid.

Hosekræmmeren indledes og afsluttes med det lille digt:

"Den største sorg i verden her
er dog at miste den, man har kjer."

I disse ord er essensen af hele novellen samlet. For den handler netop om, hvad der sker med den smukke bondedatter Cecilia, da hun ikke må få den mand, hun elsker.

Sildig Opvaagnen
 

"Jeg mindes ikke noget dødsfald, der har vakt større sensation, end min mangeårige ven doctor Ls i R*"

Sildig Opvaagnen fra 1828 fortælles af en præst i byen R, der forsøger at forklare baggrunden for sin ven, doktorens, selvmord i en lille provinsby. Han beskriver en tilsyneladende harmonisk vennekreds bestående af tre ægtepar, men bag den pæne facade gemmer der sig utroskab og skjulte følelser. 

Lægens hustru Elise indleder efter et maskebal et langvarigt forhold til en officer, og affæren fortsætter i flere år uden lægens viden.

Da officeren på sit dødsleje i febervildelse afslører forholdet, bliver sandheden kendt, og lægen kan ikke leve med det og begår selvmord. Præsten, som fortæller historien, afslører samtidig indirekte sit eget hykleri, fordi han selv har haft følelser for Elise og længe har kendt til affæren uden at gribe ind. 

Præsten i Vejlby

Præsten i Vejlby fra 1829 er en banebrydende kriminalnovelle baseret på en virkelig retssag fra 1600-tallet. Fortalt gennem dagbogsnotater skildrer den, hvordan herredsfoged Erik Sørensen fejlagtigt dømmer sin svigerfar, sognepræst Niels Quist, for mordet på sin karl, hvilket fører til en tragisk justitsmordshistorie.
 

"I dag var jeg i Besøg hos Præsten i Vejlbye. Det er vist en gudfrygtig og brav Mand; men myndig og opfarende: han taaler ingen Modsigelse; og knap tillige paa Skillingen, det er han."

Under retssagen vokser mistanken mod præsten, og på grund af de mange indicier og sin egen tvivl ender han med at tilstå forbrydelsen, selvom han i virkeligheden er uskyldig. 

Skytten i Aunsbjerg

Skytten fra Aunsbjerg fra 1830 fortælles som et tilbageblik på fortællerens barndom på herregården Aunsbjerg, hvor han opholder sig hos sin familie. Her knytter han et særligt bånd til skytten Vilhelm, som adskiller sig fra de andre ved sin alvor og sit fremmede ophav, og som står i et venskabeligt forhold til herremanden på trods af de sociale forskelle.

Samtidig udvikler der sig en konflikt omkring tjenestepigen Mette, som bliver gravid uden for ægteskab, hvilket er en stor skandale i datidens samfund. Vilhelm påtager sig ansvaret og gifter sig med hende, men der er usikkerhed om, hvem der egentlig er barnets far. Kort tid efter dør Vilhelm under mystiske omstændigheder, hvilket bidrager til fortællingens tragiske præg.

Skæbnefortællinger

Steen Steensen Blichers noveller har alle karakter af skæbnefortællinger, hvor personerne vikles ind i begivenheder, de ikke selv kan kontrollere. Novellerne er præget af tragisk realisme, hvor ulykker ofte opstår som følge af forhold uden for den enkeltes magt. 

Samtidig benytter han ofte en upålidelig fortæller, der enten misforstår eller skjuler vigtige dele af sandheden, hvilket skaber et spændingsfelt mellem fortæller og læser. På den måde får læseren først gradvis indsigt i begivenhedernes egentlige sammenhæng, og fortællingen opleves lagdelt, som om man langsomt afdækker sandheden.

Bogen er skrevet med moderne retskrivning og med ordforklaringer.