
Læseklub 1: Opråb fra underklassen / VENTELISTE
Seks stærke forfatterstemmer med baggrund i de laveste samfundslag. Seks romaner, der slår ned på privilegieblindhed og ulighed i samfundet. Seks rå samtidsskildringer, der ryster og provokerer. Seks udfordrende læseoplevelser, der smadrer fastlåste forestillinger.
Vi lægger ud med Glenn Bechs prisbelønnede manifest – et glødende og kraftfuldt opråb mod klassesamfundets evige ekskludering. Glenn Bech sammenlignes ofte med franske Édouard Louis, der også beskriver ulige vilkår og et miljø i total armod – kulturelt, socialt og økonomisk.
Oplev Glenn Bech den 21. november på Gentofte Hovedbibliotek
Vi skifter den danske og franske provins ud med Glasgow i 1980’erne og USA i 00’erne og lander blødt hos en dansk arbejderklassefamilie i Michael Holbeks farverige og underholdende debutroman Strøm.
Læseklubben mødes første tirsdag i måneden kl. 17.00-18.30 på Gentofte Hovedbibliotek.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig læseklubben fra den 10. august. Tilmeldingsfrist inden 1. september.
Mødedatoer:
5/9: Velkomst – første bog udleveres
3/10: Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet
7/11: Édouard Louis: Forvandlingens metode
5/12: Douglas Stuart: Shuggie Bain
2/1: Annie Ernaux: Skammen
6/2: Stephanie Land: Maid
5/3: Michael Holbek: Strøm