
Læseklub 14: På vandring / VENTELISTE
At vandre er blevet en folkesport, et pusterum for krop og sjæl, i en tid hvor pligterne til tider holder én i et jerngreb. For det at vandre sætter gang i noget – ikke kun i fødderne, i knæene og leddene, i ben og krop, men også i hovedet, i tankerne.
At vandre skaber rum, der selvom fødderne kysser jorden, giver tanker og idéer plads til at løfte sig himmelhøjt eller helt forputte sig i nu'et.
I denne læseklub skal vi på vandring med seks forfattere, der på helt forskellig vis, bruger vandringen som prisme til at belyse alt mellem himmel og jord, små og store tanker, der er lige så forskellige, som de krakelerede fortovsfliser og ujævne bjergstier de betræder.
Personlige og eksistentielle værker om skrøbelighed og vældige kræfter, ulighed og skønhed, om tab og den inderste drivkraft. En storslået litterær vandring fra Alperne til Paris, fra Grækenland til New York, og fra Norge til Suffolk.
Kom til foredrag om vandring den 27. september på Gentofte Hovedbibliotek
Læseklubben mødes tredje torsdag i måneden kl. 10.30-12.00 på Gentofte Hovedbibliotek.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig læseklubben fra den 10. august. Tilmeldingsfrist inden 15. september.
Mødedatoer:
21/9: Velkomst – første bog udleveres
19/10: Ludwig Hohl: Op i bjergene
16/11: Tomas Espedal: Gå
21/12: Teju Cole: Åben by
18/1: W. G. Sebald: Saturns ringe
15/2: Carl Seelig: Vandringer med Robert Walser
21/3: Werner Herzog: Om at gå i is