
Bibliotekernes klubbørn modtager støtte til BogFEST
Og læselysten er netop også i centrum, når vi bruger pengene på næste års BogFEST for børn på Gentofte Hovedbibliotek, som bliver en dag fyldt med litteraturens mange universer.
Vi triller scenen frem i børnebiblioteket, hvor forskellige børnebogsforfattere vil fortælle om deres bøger, og udendørsarealerne fylder vi med boder med naturvidenskabsaktiviteter og konkurrencer.
Og det er netop børnene i bibliotekets klubber, der skal være med til at planlægge dagen. Det bliver lørdag den 29. april, og det endelige program bliver offentliggjort her på siden i det nye år.
Dit barn kan være med
Kender du et barn eller en ung, som er interesseret i bøger eller naturvidenskab, så tag et kig på vores forskellige klubber for børn. I det nye år udvider vi desuden med en Harry Potter klub og en spilleklub for børn.