Nadia Kløvedal Reich

Den 16. marts kl. 14.00 i Øregårdssalen på Gentofte Hovedbibliotek.

Hør Nadia Kløvedal Reich i samtale med kulturformidler Maj Kalfod om bogen Det bedste man kan sige.

Nadia Kløvedal Reich (1966) er uddannet sociolog og har bl.a. arbejdet som fiktionschef i DR, været forstander på Den Europæiske Filmhøjskole og er i dag Udviklingsdirektør i sit eget firma, Spekta. Det bedste man kan sige er hendes debut som forfatter.

Det bedste man kan sige

Nadia Kløvedal Reichs debutbog tager udgangspunkt i hendes opvækst i det eksperimenterende og progressive miljø, som hendes to kunstnerforældre, forfatteren Ebbe Kløvedal Reich og kunstneren Alice Møller Kristensen, var en del af op gennem 1970’erne og 80’erne.

Bogen er et stærkt erindringsskrift om den pris, børnene måtte betale for forældrenes livsstil. Det er en bog om at blive voksen og møde sine forældre i deres til- og fravalg, men også om at kræve svar og stille krav – med kærligheden i behold.

Lån Det bedste man kan sige af Nadia Kløvedal Reichs herunder.

Materialer