Den gamle slægtsgård er ofte centrum for stridigheder i nordiske slægtsromaner.
Den gamle slægtsgård er ofte centrum for stridigheder i nordiske slægtsromaner.

Nordiske slægtsromaner

Tag de store slægtsromaner med i sommerhuset. Få inspiration til de store litterære familiedramaer her.

Sara af Toril Brekke

Fogeddatteren Sara gifter sig under sin stand med den modige unge fisker Oskar, hvorefter faderen slår hånden af hende. De får tre børn sammen, inden Oskar omkommer på havet. Sara mister dermed sin store kærlighed og skal nu til at klare sig selv. Sara er en fængende, historisk slægtsroman om to kvinders skæbne i 1800-tallets Norge: En mor og datter, der begge er døbt Sara. 

Vil du læse mere om Sara, er Brosten er fremragende efterfølger.

Berlinerpoplerne af Anne B. Ragde

Berlinerpoplerne er første del i en serie af tre, der har opnået bestsellerstatus i Norge. De tre brødre Tor, Margido og Erlend mødes ved moderens dødsleje. Ved dette dødsleje kommer der sandheder frem, og efterfølgende bliver der luftet ud og ryddet op, både på slægtsgården og i gamle hemmeligheder. Anne B. Ragde skildrer familien med humor og et kærligt blik, og Berlinerpoplerne er en velfortalt og rørende roman om en familie, der virkelig har mange lig i lasten.

I trilogien finder du også Eremitkrebsene og Ligge i grønne enge.

Svøm med dem som drukner af Lars Mytting

I efteråret 1971 bliver et ungt norsk par dræbt i en fransk skov af en granat fra 1. verdenskrig. Deres lille søn Edvard er sporløst forsvundet, men dukker fire dage senere op et helt andet sted i Frankrig. Hvor har han været? Og hvem har taget sig af ham?

Faren ved at være en Skrake af Kjell Westö

En colabil kører af sporet, en biskop invalideres, sølvfiskene springer og bider, og alt sammen er en del af den fængslende historie om familien Skrake. Faren ved at være en Skrake fortælles i en tragikomisk tone af den voksne Wiktor, som udfolder slægtskrøniken ind i mellem beretningen om sin egen opvækst i den lille forstad. Det er en klassisk dannelsesroman om at vokse op og frigøre sig fra sin familie, og for fortælleren bliver det en slags terapeutisk arbejde, der skal hjælpe ham til at forstå sig selv og det retningsløse liv, han lever. 

Hundehoved af Morten Ramsland

En forrygende slægtsroman om en norsk-dansk familie fra 1930'erne til i dag. Titlens fabeldyr er billedet på det, hele romanen handler om: Hvordan man konfronterer sig med sin slægts historier uden at lade historierne tage magten fra en. Hundehoved er fuld af overraskelser, grotesk og morsom er den helt fortjent røget lige ind på bestsellerlisterne. 

Halvbroderen af Lars Saabye Christensen

Halvbroderener en slægtsroman, der gennem fem generationer knytter personernes historier til det 20. århundredes kulturhistorie. Men mest af alt er det en både magisk og realistisk roman, der tematiserer løgnen som et vilkår i livet. Bogen er en medrivende bog, tragisk og ustyrligt morsom. Halvbroderen fik Nordisk Råds Litteraturpris i 2002.

Materialer