Biblioteket anbefaler: Bogen "Jeg er egentlig ikke sådan"

Vi er i en helt "almindelig middelklassefamilie" med dens på én gang genkendelige og meget specifikke problemer. Problemer, der udspringer af fortiden, af fortielser og af mislykkede forsøg på at nærme sig hinanden. Her skygger skyld og skam for tilliden til og troen på, at andre ser dig og accepterer dig som den, du er.

To dage tilbage, og så er det kortene på bordet

Romanen følger på skift de fire hovedpersoner Linnea, Bård, Hanne og Nils over en weekend. Det er weekenden, hvor Linnea skal konfirmeres, selvom hun slet ikke glæder sig. Hendes far, Bård, er ved at tage tilløb til at forlade sin familie for en anden kvinde, han gennem længere tid har haft et forhold til.

”To dage tilbage, og så er det kortene på bordet. Eller tre”. For er han overhovedet i stand til at gøre det? Er han virkelig sådan? 

Bårds søster og Linneas faster, Hanne, er for første gang i mange år tilbage i byen, hun voksede op i, hvor hun blev mobbet gennem hele sin barndom og ungdom. Nu har hun sin nye kæreste, Julia, med og skal både vise hende og sit ”nye jeg” frem. 

Og så er der Bård og Hannes far, Nils, der bare så gerne vil have, at alle er glade og trives, men som også godt ved, at han er en del af årsagen til det vanskelige forhold mellem Bård og Hanne.

At han kontinuerligt bedrog børnenes mor og ikke var den far, han gerne ville have været, er noget, der fylder en del i hans tanker.  Og Nils spekulerer over, om det er for sent for dem alle at nærme sig hinanden. Han føler sig i hvert fald selv både ensom og overset.

Gamle mønstre går igen

Thomas Korsgaard har oversat bogen fra norsk, og han er selv meget begejstret for bogen. For ham var det især Hannes historie, der gjorde indtryk. Hanne var i sin barn- og ungdom tyk, blev mobbet og følte sig generelt uelsket og overset. Af sin mor, af sin bror og af sine jævnaldrende.

Far Nils var for hende det trygge sted, men alligevel var der også noget her, der manglede. Tilbage i barndommens by og i familiens skød oplever hun med tiltagende vrede og frustration, at alle nu behandler hende anderledes – bare fordi hun ikke er tyk mere.

Og hun kæmper gevaldigt med at forene de to verdener og selvopfattelser fra fortid og nutid  – ikke mindst i forhold til hendes nye kæreste Julia, som også har svært ved alt det usagte i den familie, hun nu møder for første gang. 

Men måske er kampen allersværest inde i Hanne selv – for hvem er hun egentlig? Hanne kæmper med mange års tillærte mønstre, forsøger gang på gang og på mere eller mindre heldig vis at løsrive sig selv fra dem og prøver samtidig at konfrontere sine nærmeste med sine oplevelser og tanker. Men kan hun nå ind til dem?

Er det ikke rigtigt, du elsker mig mest

Både Nils, Bård og Hanne tager flere gange tilbage til den fortid, de deler. En fortid med et familieliv, hvor den førstefødte Bård tilsyneladende var mor Sissels yndling og aldrig kunne gøre noget forkert.

”Jeg kunne ikke helt med det, tog mig selv i at blive utilpas”, fortæller Nils om det tætte forhold og den altoverskyggende forelskelseslignende kærlighed, han oplever Sissel udvise overfor Bård. Mens han selv helt fra start af føler sig ligegyldig for sin søn. 

Til gengæld havde Hanne brug for ham. På spørgsmålet fra Hanne som barn; ”Er det ikke rigtigt, du elsker mig mest?”, kommer han til at svare, at jo, han elsker Hanne mest. Og bliver helt forskrækket over sig selv og hvor prompte, hans svar falder. 

Den ellers så velforberedte konfirmation udstiller dynamikken i den lille familie og bliver kulminationen for dem alle fire på hver sin måde. Linnea spilder æg på den hvide konfirmationskjole allerede fra morgenstunden. ”Pletterne” er til stede hos dem alle i forskellig form. Men måske kan de lære at leve med dem.