Biblioteket anbefaler: ”SAPFO” – gendigtet af Mette Moestrup og Mette Christiansen
SAPFO - KUNST, KÆRLIGHED OG BEGÆR
”SMUKKE KVINDER, MINE TANKER
OM JER ER UFORANDERLIGE”
Digteren Mette Moestrup har sammen med klassisk filolog Mette Christiansen gendigtet Sapfos fragmenter i bogen SAPFO, der netop er udkommet. Sapfo blev født omkring 610 f.v.t. og er antikkens mest kendte kvindelige digter, som Platon gav tilnavnet ’Den tiende muse’. Sapfos største temaer er skønhed og savn, længsel, erotik og begær, som ofte er rettet mod andre kvinder. Ordet lesbisk er inspireret af Sapfo og hendes fødeø Lesbos.
Nyskabende digter
Sapfo var nyskabende som digter. Hun komponerede mange af sine digte i det metrum, der efterfølgende er blevet opkaldt efter hende - den sapfiske strofe. Hendes digte blev i antikkens tid fremført i scenisk form med sang og dans. I oldtiden kendte man ni bøger med digte af Sapfo. Det meste er imidlertid gået tabt og kendes kun som fragmenter. Ud af formentlig en samlet produktion på 10.000 linjer, resterer der nu kun ca. 650. Sapfos store værk er kun overleveret i form af brudstykker gennem andres citater og på itureven papyrus fundet på lossepladser og sågar i krokodillemumier. Meget er altså gået tabt, og meget er for længst forsvundet.
Lidenskab og passion
SAPFO består af en samling intense digte fulde af lidenskab og passion. Som fragment 36 kapsler det hele ind: ”JEG LÆNGES OG JEG BEGÆRER”. Eftersom mange af digtenes oprindelige linjer er forsvundet, er der også huller i Mette Moestrups gendigtning. Digtene bliver dermed mystiske og gådefulde, og gør læseren til meddigter. Trods de manglende ord, mangler digtene dog hverken mening eller fylde. Eksempelvis består fragment 74 kun af de tre ord ”LÆNGSEL”, ”SVED” og ”ROSE”, men ingen er vist i tvivl om betydningen. De i forvejen sanselige ord bliver måske endda endnu mere sanselige af at optræde løsrevet fra deres oprindelige sammenhæng.
Gådefuld og forførende
Bogen er udstyret med forklarende noter og en epilog skrevet af Mette Christiansen, samt en 16 sider lang tekst formet som et brev stilet til Sapfo, skrevet af Mette Moestrup. Teksten er en smuk hyldest til Sapfo og demonstrerer den klare forbindelse mellem de to digtere trods afstanden på ca. 2600 år. Mette Moestrups gendigtning af Sapfos digte er med til at bevare Sapfos plads i litteraturhistorien og fastholder hendes betydning, både som kvinde og digter. ”NOGEN VIL HUSKE OS, SELV I EN ANDEN TID”, som det lyder i fragment 147. Mette Moestrup kommer selv ind på det gådefulde ved alt det uvisse omkring Sapfos digte, men som hun slår fast: ”Den største gåde er, at du er så lyslevende.” SAPFO er bestemt levende. Det er både udfordrende og forførende læsning - en overflod af poetisk skønhed, sensualitet og sproglig sødme.
Mette Moestrup (født 1969) har for længst slået sit navn fast i Skandinavien som både nyskabende digter og intellektuel debattør, ligesom hun er kendt for sin performative oplæsningsstil. Hendes poesi er oversat til flere sprog, og hun har bl.a. modtaget Montanas Litteraturpris og Aarestrupmedaljen.
Mette Christiansen (født 1985) er klassisk filolog og studieadjunkt i oldgræsk ved det teologiske fakultet på Københavns Universitet.
Arrangementet er en del af Golden Days.