
Naturoplevelser for børn på biblioteket
Børnenes have (fra 5-9 år)
Hvornår: 9. maj og 23. maj kl. 16-17 på Ordrup Bibliotek
Karen Stevnbak Andersen Grøn Guide Gentofte kigger forbi Ordrup Bibliotekshave, hvor vi sammen kan se, hvordan vores små haver har overlevet vinteren
Der skal plantes og sås nye blomster og grønt. I parken er der også vilde blomster og krydderurter, som kan plukkes.
Vi får gang i sanserne, når Karen inviterer os til at dufte, smage, se, lytte og mærke.
Heksejagt i Nymosen (for alle)
Hvornår: 13. maj fra 10.00-13.00 på Vangede Bibliotek
Vær med når vi fortæller historier, finder poster og løser gåder i Nymosen
Få den originale historie om de to børn Alfhild og Bjørn og deres mor, som bliver anklaget for at være heks. Fortællingen begynder på Vangede bibliotek, og herfra sendes deltagerne ud på et lille løb i nærområdet, hvor de skal løse gåder og opgaver, der til sidst udløser et diplom.
Krible krable i Gentofterenden (for alle)
Hvornår: 13 maj 11.00-13.00 på Dyssegård Bibliotek
Oplev Gentofterendens dyreliv med egne øjne. Karen Stevnbak Andersen fra Grøn Guide Gentofte sørger for grej og net og hjælper med at artsbestemme, de små dyr vi fanger.
Vi mødes på Dyssegård Bibliotek og går derfra.
Krible Krable i Nymosen (for alle)
Hvornår: 24. maj 16.00-17.30 på Vangede Bibliotek
Kom med på en spændende tur til Nymosens underskov, hvor Karen Stevnbak Andersen fra Grøn Guide Gentofte deler sin store viden om det liv, der kribler og krabler i naturen.
Vi mødes i Bibliotekshaven på Vangede Bibliotek, hvorfra vi går til mosen.
Krible krable ved Gentofte sø
Hvornår: 3. juni kl. 11.00-13.00 på Gentoftegade Bibliotek
Hvad mon der kribler og krabler under overfladen i Gentofte sø?
Sammen undersøger vi det, når vi mødes ved broen ud for Fiskebakken 7 og tager på fisketur langs bredden. Karen Stevnbak Andersen fra Grøn Guide Gentofte står klar med undersøgelsesudstyr i form af fiskenet, bakker og små akvarier.