Biblioteket anbefaler: Bogen: De otte bjerge

I romanen møder vi bydrengen Pietro på 11 år fra Milano og hyrdedrengen Bruno fra landsbyen Grana ved foden af bjerget Monte Rosa. Disse to drenge bliver venner.

Det er Pietros forældre, der fører de to drenge sammen, da de har en uudsigelig trang til at komme ud af den larmende storby, ud i naturen og bestige bjerge, lige så snart lejligheden byder sig. Særligt Pietros far, er draget af at klatre op til de højeste tinder, og bliver en helt anden far, når de lever væk fra storbyens stress og jag.

Som Pietro ræsonnerer: I bjergene “var han tydeligvis i godt humør og snakkesalig, helt anderledes end den far jeg var vant til inde i byen”. Pietros mor elsker også naturen i bjergene, men hun bliver nede omkring trægrænsen og er mere optaget af at danne relationer til menneskene i den lille landsby.

Det første møde

Det er i en sommerferie, at Pietro og Bruno møder hinanden for første gang. Pietros familie har lejet et lille hus i landsbyen Grana, hvor Bruno bor. Pietro er enebarn og har indtil nu kun haft et liv centreret om forældrene og de bøger han inhalerer. Brunos liv er i naturen og med køerne, som han vogter. Så der er ikke tid til skole!'

Da de to drenge støder på hinanden, kigger de først hinanden an. De har hver især ingen erfaring med at have en ven. Langsomt og næsten ordløst vokser deres venskab frem, mens de udforsker bjergenes vilde terræn.

Pietros familie vender år efter år tilbage til det samme hus. På den måde kommer drengene tæt ind på livet af hinanden og hinandens familier, hvilket cementerer deres relation, deres venskab og broderskab for livet.

Fra barn til voksen

Et af romanens omdrejningspunkter er venskabet mellem de to drenge, som vokser sig stærkere og stærkere år for år.  Et andet er de to drenges relation til deres fædre. Pietro og Bruno er fra hver deres klasse i samfundet, fra byen og landet, og har derfor vidt forskellige udgangspunkter.

Pietros far er kemiingeniør og lægger vægt på dannelse og uddannelse, mens Brunos far er håndværker. Han er ligeglad med sin søns skolegang.

Igennem hele romanen kredser Cognetti om far-søn-forholdet og "mandeidentitet". Begge drengenes fædre er patriarkalske og dominerende, hvilket de som unge mænd kommer til at gøre op med. En naturlig helt afstandtagen for at kunne finde sig selv.

Men det gør, at de en lang årrække mister kontakten med hinanden fra de er ganske unge og frem til Pietro mister sin far i slut 20’erne. Farens dødsfald fører igen Pietro tilbage til Grana, til bjergene og til Bruno. Hvad der videre sker, skal ikke røbes her!