
7 korte klassikere
Har du lyst til at kaste dig over litteraturens store klassikere, men kniber det med tiden, så skulle du måske kaste dig over en kort klassiker.
Martin A. Hansen: Løgneren
Omfang og tid: 184 sider / 6 timer og 13 minutter
Løgneren er en af de største klassikere i dansk litteratur og blev hyldet som et mesterværk ved udgivelsen i 1950. I bogen følger vi i dagbogsform Johannes Vig gennem fire skelsættende forårsdøgn få år efter afslutningen af 2. verdenskrig
Lån Løgneren af Martin A. Hansens
Albert Camus: Den fremmede
Omfang og tid: 142 sider / 3 timer, 1 minut
Den algeriske forfatter Alberg Camus nåede i løbet af 20 år at sætte et solidt litterært aftryk i verden. Det gjorde han bl.a. med romanen Den fremmede, som var debutromanen fra 1942, men som absolut stadig er relevant den dag i dag.
Lån Den fremmede af Albert Camus
George Orwell: Kammerat Napoleon
Omfang og tid: 128 sider / 3 timer og 20 minutter
De fleste kender George Orwells dystopiske og samfundskritiske roman 1984, men i Kammerat Napoleon fra 1945 sætter Orwell i den grad også tingene på spidsen, når han giver dyrene magten over menneskene.
Lån Kammerat Napoleon af George Orwell
Ernest Hemingway: Den gamle mand og havet
Omfang og tid: 115 sider / 3 timer og 1 minut
Ernest Hemmingway modtog både Pulitzerprisen og Nobelprisen i litteratur for bogen Den gamle mand og havet fra 1952. Bogen fortæller historien om en gammel fisker, der får sit livs største fisk på krogen, hvilket udvikler sig til en kamp på liv og død.
Lån Den gamle mand og havet af Ernest Hemingway
Marguerite Duras: Elskeren
Omfang og tid: 112 sider / 3 timer og 2 minutter
Elskeren fra 1984 er gået over i historien som en af de mest uforglemmelige kærlighedsromaner i litteraturhistorien. Det er en selvbiografisk roman om den 15-årige Marguerite Duras' kærlighedsaffære med en rig kineser i Saigon.
Lån Elskeren af Marguerite Duras
Karen Blixen: Babettes gæstebud
Omfang og tid: 84 sider / 98 minutter
Karen Blixen skrev Babettes gæstebud i 1950 under pseudonymet Isak Dinesen. Den handler om Babette, som er flygtet fra Frankrig og i 14 år lever som husholderske hos to aldrende provstedøtre i en lille norsk fjordby, og en dag forvandler hun en lotterigevinst til et overdådigt festmåltid for hele byen.
Lån Babettes gæstebud af Karen Blixen
Steen Steensen Blicher: Hosekræmmeren
Omfang og tid: 37 sider / 43 minutter
Hosekræmmeren er en af Steen Steensen Blichers mest kendte værker og er den tragiske historie om den smukke bondedatter Cecilie, der ikke må få den mand, hun elsker.