
Ældre og herreløse aviser kan læses på mediestream.dk
Fri online adgang til seks millioner avissider
04.01.22
Dyk ned i historien med Mediestream. Her kan du læse et hav af avisartikler udgivet fra 1918-2002 i bl.a. Aktuelt, Land og Folk, Nationaltidende, Aalborg Amtstidende og Fyns Venstreblad.
Mediestream Folkebibliotek indeholder ca. 6 millioner avissider fra aviser, der ikke længere eksisterer og alle digitaliserede aviser, der er mere end 100 år gamle og dermed ikke begrænset af ophavsret.
Få et unikt historisk indblik
De gamle aviser er interessante, når man har lyst til at få datidens syn på begivenhederne. Prøv f.eks. at søge på Titanic eller Cubakrisen. Mediestream kan også bruges, hvis du er studerende og skal bruge en kilde til din opgave.
Ekurser.nu har kreeret en instruktionsfilm til studiebrug, men den er god for alle, som vil i gang med at læse aviser på Mediestream.
Kilder til din opgave med Mediestream
Denne video er ikke tilgængelig, da du ikke har accepteret Marketing cookies
Klik her for at ændre dit samtykke