hånd, der holder i en flyvemaskine

Romaner fortalt fra et barns perspektiv

21.10.23
Romaner skrevet fra et barns synsvinkel er nogle af litteraturens mest unikke og gribende. Her er 11 fantastiske bøger om børn, der på hver deres måde lever et usædvanligt liv.

Shuggie Bain 

Douglas Stuarts debutroman udspiller sig i industribyen Glasgow i 1980'erne og er en historie om fattigdom, knuste drømme og stor kærlighed. Den følsomme dreng Hugh ”Shuggie” Bain kæmper for at leve et anstændigt liv, mens hans mor Agnes synker dybere ned i alkoholmisbrug. Det er en hjertegribende og barsk fortælling!

Fri

Lea vokser op i det kommunistiske Albanien, hvor livet er præget af isolation, overvågning og afsavn. Men Lea lægger ikke mærke til det; hun er stolt af sit frie land og helt uvidende om den pris, hendes familie har betalt for at overleve. Først da det kommunistiske system kollapser efter Berlinmurens fald i 1989 forstår hun, at intet var, som hun havde troet. Et fascinerende erindringsværk til politisk interesserede læsere.

Min mormor hilser og siger undskyld 

Mormor er den snart 8-årige Elsas bedste veninde. Hendes eneste, faktisk. Folk siger, at hun er anderledes, at hun er skør. Men mormor har et hemmeligt sprog og sit eget kongerige, "Miamas", hvor alt er anderledes. Det er her, mormor tager Elsa hen, da hendes forældre bliver skilt, og da Elsa bliver slået i skolen, fordi hun ikke er som alle de andre 8-årige. Men så bliver mormor syg og får at vide, at hun er døende. Som et sidste eventyr giver hun Elsa en række breve, der fører Elsa til en trappeopgang fyldt med militante ejerlejlighedsaktivister, fanatiske kaffedrikkere, kamphunde, monstre, drukkenbolte og emsige damer.

Fredrik Backman fortæller en historie om at miste en, man elsker, og om bid for bid at komme under huden på dem, man bor dør om dør med, og dem, man elsker allermest. Som en ekstra bonus er hovedpersonen fra Britt-Marie var her også med i Min mormor hilser og siger undskyld

Drageløberen

Amir og Hassan vokser op i 1970'ernes Kabul. Amir er søn af en indflydelsesrig mand, Hassan er søn af havemanden. De bliver bedste venner på trods af klasse- og raceskel, men da det virkelig gælder, svigter Amir. Hassan må pludselig forlade det hjem, han har haft hos Amirs familie, og da krigen kort efter bryder ud, tvinges Amir og hans far til USA.

"Det er muligt at gøre uret god igen". Det er de ord, der runger i Amirs ører, da han mange år efter kaldes tilbage til Afghanistan. Den sorte samvittighed overdøver nu alle advarsler, for dette er hans sidste chance for at sone den synd, han begik mod sin barndoms bedste ven. Det er smukt fortalt, grumt, rørende og meget gribende. 

Herunder finder du flere bøger i samme tema!

Materialer